Sophie Fjellvang-Søllings mand er død
31-årige Sophie Fjellvang-Sølling, som de fleste læsere af BILLED-BLADET kender for hendes forrygende præstation i "Vild med dans", har mistet sin mand. Kun 36 år gammel gik han i weekenden bort som følge af et hjertestop. Det skriver BT i dag.
- Sophie er dybt ulykkelig og ønsker at få fred til at bearbejde sorgen med den nærmeste familie. Familien håber, at alle vil respektere dette, siger Danny Fogel, der er nær ven af familien, og fortæller, at Nikolaj Fjellvang Sølling for en måned siden fik konstateret en forsnævring i hjertekrans pulsåren. Men lægerne mente, at det var fundet i tide og alt var under kontrol. Han blev medicineret og fik at vide, at han kunne fortsætte med at leve et aktivt liv.
Nikolaj Fjellvang-Sølling efterlader sig ud over Sophie også parrets søn Maximillian på halvandet år.