Stig Tøfting mindes afdød søn i fotoudstilling

Stig Tøfting har sagt ja til ære sin søns minde ved at vise den tatovering frem, han fik lavet efter hans død.

Stig Tøfting har sagt ja til ære sin søns minde ved at vise den tatovering frem, han fik lavet efter hans død.

Foto: Martin Kurt Haglund
Fodboldkommentatoren Stig Tøfting har sagt ja til at mindes sin afdøde søn Jon i fotoudstillingen ”Mindesmærker”.

Den 46-årige fodboldkommentator Stig Tøfting har sagt ja til at mindes sønnen Jon, der døde blot 26 dage gammel af meningitis.

Det sker i fotoudstillingen ”Mindesmærker” i samarbejde med Landsforeningen Spædbarnsdød, der lige nu kan opleves rundt om i landet.

Efter sønnens død fik han nemlig lavet en stor tatovering, der dækker venstre underarm og bærer skriften ”Jon for evigt” på latin.

LÆS MERE: Stig Tøfting: Ikke første gang der sker noget tragisk i familien

Stig Tøfting ville ikke glemme

- Jeg synes ikke, Jon skulle glemmes, og med tatoveringen kunne jeg blive mindet om ham, når jeg lavede andre ting i min hverdag, siger Stig Tøfting til BILLED-BLADET.

Fodboldkommentatoren var derfor heller ikke i tvivl, da han blev spurgt, om havde lyst til at stille op sammen med andre forældre, der havde mistet.

Den landsdækkende udstilling åbnede i september og vil fra 2. til 16. november kunne opleves på Banegårdspladsen i Odense, hvor den har sidste stop.

Martin Kurt Haglund

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden