26. jul. 2023
Af Helle Skram de Fries

Syvårige Asger tog fusen på Jonas Vingegaard i Tivoli

Jonas Vingegaard.
Jonas Vingegaard.
Foto: Mikael Rieck
Drengen fra Hadsten stjal billedet, da han interviewede sit store idol fra scenen.

Han blev pludselig eksponeret, da han selv blev interviewet af DR under Tour de France.

Videoen med interviewet med charmerende syvårige Asger gik nemlig viralt.

Det gav ideen til, at den entusiastiske fan blev inviteret til at komme på scenen i Tivoli for at interviewe sit store idol Jonas Vingegaard og blev introduceret af værten Stine Bjerre.

Asger interviewer Jonas Vingegaard.
Asger interviewer Jonas Vingegaard.
Foto: Mikael Rieck

Den dobbelte Tour de France-vinder havde nok ikke lige regnet med at skulle interviewes af en syvårig.

Men Asger klarede det fint og beviste, at han klart har et entertainertalent.

Omhyggelig træning

Fra scenen fik han spurgt Jonas Vingegaard, hvordan han dog kunne køre så hurtigt og godt i enkeltstarten.

Jonas Vingegaard svar var, ikke overraskende, at det skyldes en omhyggelig træning.

Jonas Vingegaard og Asger fra Hadsten.
Jonas Vingegaard og Asger fra Hadsten.
Foto: Mikael Rieck

Asger fik efterfølgende hele folkemængden i Tivoli til at synge med på den sang, han også præsenterede i DR’s video.

Vinge, Vinge, Vingegaard gjaldede det udover plænen i Tivoli.

På den måde hyldede de mange fremmødte deres cykel-stjerne, mens en entertainerstjerne blev født.

Jonas Vingegaard.
Jonas Vingegaard.
Foto: Mikael Rieck

Du kan se DR-videoen med Asger fra Hadsten herunder.

Læs mere om: