20. jan. 2016
Af af John Lautrup

Team Tvilling: Vi surmuler aldrig

Team Tvilling
Peder og Steen Mondrup
Foto: Martin Høien
Team Tvilling, Steen og Peder Mondrup, har vundet alles hjerter med deres lyse sind og gåpåmod. BILLED-BLADET har besøgt dem

Team Tvilling, Steen og Peder Mondrup, fik suverænt aftenens største hyldest, da 8000 mennesker spontant rejste sig og gav dem en langvarig stående ovation under den TV-transmitterede "Sport 2015"-gallafest i Boxen i Herning forrige lørdag. Deres livsglæde smitter, og de smitter også hinanden.

- Jeg er superinspireret af Peder. Han kunne med god ret om nogen sætte sig i et hjørne og sige, at livet er noget lort. Men jeg har aldrig hørt ham brokke sig. Aldrig. Det har lært mig ikke at gå og surmule over småting, siger Steen om sin spastisk lammede tvillingebror, som han dyrker løb og triatlon sammen med.

Team Tvilling har styrket vores forhold

- Da Steen i sin tid spurgte mig, om jeg ville være med til at løbe en halvmaraton, var min første reaktion: "Du er syg i hovedet", siger Peder, der modsat sin tvillingebror ikke fik ilt nok uder fødslen for meget snart 36 år siden. De har fødselsdag på fredag.

- Nu er Team Tvilling blevet så stor en del af mit liv, at jeg slet ikke kan undvære det. Og Steens og mit forhold er blevet styrket og meget mere beriget, fordi vi har fået noget fælles at kæmpe om, tilføjer Peder.

Læs hele interviewet med Steen og Peder Mondrup i denne uges nummer af BILLED BLADET, som kan købes fra i morgen, torsdag.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-69865.jpg
Bertel Haarder og Team Tvilling ved "Sport 2015"
Foto: Lars Horn

Læs mere om: