22. nov. 2022
Af Regitze Ørnstrup Christensen

Thomas Delaney har giftet sig med fjenden: Se hvem hans hustru er i familie med

Thomas Delaney
Thomas Delaney blev i 2020 gift med sin kæreste Michelle Lindemann Delaney (tidligere Jensen).
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Det er ikke en hvilken som helst familie, landsholdsspilleren har giftet sig ind i.

Når herrefodboldlandsholdet løber på banen, er der næsten garanti for at midtbanen består af holdets nummer 8, Thomas Delaney.

Midtbanespilleren er i dag en fast del af Kasper Hjulmands landsholdstrup, men hans karriere startede herhjemme.

Thomas Delaney har nemlig en fortid i den danske fodboldklub F.C. København, hvor han startede som helt ung, og for alvor fik gang i sin karriere.

Og hvis man bare følger en lille smule med i enten mediebillede eller dansk fodbold, så kommer det næppe som en overraskelse, at F.C. Københavns største rivalklub er Brøndby IF, der holder til ude på Vestegnen.

Men selv brændende rivaliseringer, kan ikke stå i vejen for ægte kærlighed.

For Thomas Delaney har ikke fået en hvilken som helst svoger. Hans hustru, Michelle Lindemann Delaney, er nemlig lillesøster til den tidligere og mangeårige Brøndby-spiller, Mike Jensen.

Parret mødte hinanden, da de gik på handelsskole, og har altså holdt sammen lige siden.

Den 27. december 2020 sagde de ja til hinanden, og kort tid efter, blev de forældre til en lille pige.

I sommer holdt de en stor bryllupsfest på solrige Mallorca, hvor de havde inviteret venner og familie ned til en weekend i kærlighedens tegn, hvor de endnu en gang sagde ja til hinanden i smukke omgivelser.

Thomas Delaney
Thomas og Michelle havde inviteret venner og familie til en romantisk kærlighedsweekend på Mallorca tilbage i juli.
Foto: Privat

Læs mere om: