Michael Laudrup er vant til at fejre sin fødselsdag, 15. juni i fodboldens verden. I år – hvor landsholdslegenden runder 52 år – er han i perioder udsendt til Frankrig, hvor han rejser omkring for at dække EM-slutrunden som kommentator for TV 2. Men han får også tid til at opholde sig hjemme hos familien i dens nye hjem på Christianshavn.
Drømmer du om en gratis rejse? Klik her!
Michaels Laudrups franske EM-eventyr
Det var netop i Frankrig, at Michael Laudrups eget EM-eventyr begyndte. Dengang i 1984, hvor han blot var hvad DR-kommentatoren Svend Gehrs betegnede som en ”årsunge” på 20 år. Michael Laudrup var udtaget til Sepp Pionteks dynamithold, der nåede semifinalen i Frankrig, før de blev slået ud. Frankrig blev senere også endestation for Laudrup på landsholdet.
Kommentator for TV 2
I 1998 efter nederlag i kvartfinalen mod Brasilien i VM 1998 smed han for sidste gang sin rød-hvide trøje ud til et stort dansk publikum i Nantes, og takkede farvel. Nu er det som kommentator og ekspert, at Laudrup kan opleves i Frankrig.
LÆS MERE: Michael Laudrups store husgevinst Stadig et kæmpe fodboldnavn
Michael Laudrup er stadig et kæmpe fodboldnavn, der vækker opmærksomhed verden om. Det oplever de, der rejser med ham, har Morten Ankerdal fornyligt sagt om fødselsdagsbarnet til TV 2. Privat kunne Michael Laudrup og fru Siw sidste år fejre deres 25-års bryllupsdag. De blev gift i al hemmelighed i Tromsø i Norge, hvor Siw Laudrup er født, og hvor hendes familie stammer fra. Vielsen i Tromsø Kirke foregik dagen efter, at Michael Laudrup havde scoret sejrsmålet i en landskamp mellem Norge og Danmark den 6. juni 1990 i Trondhjem. Laudrup har tre børn, Rebecca, Andreas og Mads. BILLED BLADET ønsker Michael Laudrup tillykke med de 52 år.