1. feb. 2009
Af af Lisbeth Grube

Tina Lund er hemmelighedsfuld om Robert Hansen

Tina Lund
Tina Lund
Foto: Birger Storm
Tina Lund, der blev Vild med dans 2'er, slår blikket ned når talen falder på kæresteri med Robert Hansen.

Det endte med et inderligt kys i fuld offentlighed, da ridepigen Tina Lund i sidste weekend var i byen med skuespilleren Robert Hansen på natklubben Karel van Mander i København. Spørgsmålet er, om de to stjerner, der kender hinanden fra "Vild med dans", er gået hen og blevet kærester?

- Det vil jeg gerne holde privat, ler en hemmelighedsfuld Tina Lund, netop som hun mandag er vendt hjem efter fire dage med ridestævne i Zürich og altså ikke har brugt endnu en weekend i byen med Robert.
Til gengæld er der ingen tvivl om, at den 29-årige skuespillercharmør har gjort et særdeles godt indtryk på den smukke 28-årige rytter.

- Robert er en fantastisk sød fyr. Han er åben, og han er sjov. Han har virkelig en god form for humor. Der er ingen tvivl om, at Robert er dejlig, og han indeholder bestemt de kvaliteter, jeg går efter hos en kæreste. Men om vi skal ses igen, holder jeg for mig selv, siger Tina, som har været single de seneste otte måneder.

Læs mere om: