14. jan. 2010
Af af Louise Møller

Tina Lund er sur på TV 2

Tina Lund
Tina Lund
Foto: James Thisted
Ridepigen Tina Lund er sur på TV 2 over programmet om hendes liv. Ifølge hende, bliver der fokuseret for lidt på hestesporten

Hele Danmarks kendis-darling, Tina Lund, har bådet danset, poseret, sunget og redet. Det sidstnævnte er der ifølge Tina Lund blevet fokuseret alt for lidt på i TV 2´s programmer, der går tæt på hendes liv og hverdag.

- Vi aftale at sporten skulle fylde 75 procent af programmerne, men det har de langt fra overholdt, og det er jeg ærligt talt lidt ked af, siger ridepigen til BILLED-BLADET.

TV 2 derimod afviser, at have lovet Tina Lund, at programmerne om hende primært skulle handle om hestesporten.

- Vi har hele vejen igennem forløbet haft en god dialog med Tina, og hun har selv set programmerne igennem og godkendt dem. Jeg har aldrig nogensinde hørt om, at man skulle have forhandlet om, hvor mange procent ridning, der skulle være i programmerne. Det gør man simpelthen ikke, siger Irene Strøyer, der er Fakta-redaktør på TV2 til B.T.

Tina Lund ved dog godt, at træning ikke er det mest interessante for målgruppen, men understreger, at ridning altid kommer i forreste række og at hun ville trække sig tilbage, hvis ikke medie-omtalen ikke gavnede hendes heste-karriere.

Programmerne om Tina Lund bliver vist hver onsdag og der er to programmer tilbage om den unge kendis-piges liv.

Læs mere om: