Tina Lund får super-romantisk bryllup

- Der er styr på kjole, dato og sted, og den travle springrytter forsikrer, at hun nok skal blive klar til bryllup med sin elskede Allan Nielsen. Det bliver 20. august på Næsbyholm Slot. Der bliver stadig arbejdet på kjolen, men alt skal nok blive klar, forsikrer Tina Lund.
Ud over sine mange ridestævner har hun og Allan også travlt med at forberede en 70-års fest, de skal holde i næste måned. Her fejrer de, at Tina fyldte 30 den 14. januar, og at Allan fylder 40 den 13. marts. Alligevel fik Allan tid til at forkæle sin forlovede på valentinsdag i mandags 14. februar.
- Jeg fik en fin gave, og så var vi ude at spise romantisk middag på MASH. Det var rigtig hyggeligt og skønt at have tid sammen. Vi har begge meget travlt - både med vores arbejde, med at forbedrede 70-års festen og Allans ældste datter Idas konfirmation i maj. Men vi skal nok blive klar til bryllup, siger Tina Lund.
Tina Lund følger de gamle dyder, så hun skal sove hos en veninde natten før brylluppet, og Allan må ikke se kjolen før på selve dagen.
- Jeg glæder mig SÅ meget, lyder det fra en lykkelig Tina lund.