Tina Lund og Allan Nielsens store dag - nu er de gift
Solen skinnede, da først gommen og siden bruden ankom i det smukkeste solskinsvejr. Begge var en smule spændte på vielsesceremonien og det store øjeblik, da de skulle sige ja til hinanden og et liv sammen i med- og modgang.
Alt i kirken gik perfekt, og de nygifte var i topform, da de kom ud af kirken som mand og kone.
- Tina er meget smuk, sagde en lykkelig Allan Nielsen til BILLED-BLADETs udsendte umiddelbart efter vielsen. Og så blev parret ellers overdænget med ris og kys og kram fra familie og venner.
Tina og Allan steg så op i en hestekaret, som kørte dem til reception og kæmpefest på Næsbyholm Slot, hvor der for alvor var gang i den.
I næste uges udgave af BILLED-BLADET kan du glæde dig til kæmpe bryllupsreportage med billeder og flere detaljer om Tina Lund og Allan Nielsen store dag.