13. okt. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Tog mikrofonen i Parken: Dybt rørt Kasper Schmeichel sender varm hilsen

Kasper Schmeichel
Kasper Schmeichel
Foto: Ritzau/Scanpix
Danmarks herrelandshold i fodbold leverede varen, da de foran et fyldt Parken vandt 1-0 og kvalificerede sig til VM i Qatar. Efter slutfløjt tog Kasper Schmeichel mikrofonen på stadion.

Målmand Kasper Schmeichel og hans holdkammerater på det danske herrelandshold i fodbold spillede en flot kamp tirsdag aften i Parken mod Østrig.

Kasper Schmeichel var fantastisk

Foran kronprinsesse Mary og prinsesse Josephine og prins Vincent og mange andre fans i et fyldt Parken leverede landsholdet varen og vandt 1-0, hvilket betyder, at Danmark er kvalificeret til næste års VM-slutrunde i Qatar.

Jubel i Parken

Joakhim Mæhle scorede det danske sejrsmål, og efter slutfløjt brød jublen for alvor løs på banen og på tilskuerpladserne.

Midt i jubelscenerne tog en dybt rørt Kasper Schmeichel stadionmikrofonen og sendte en varm hilsen til et par helt særlige personer med en stor betydning for det danske fodboldlandshold.

For selvom alt kører som smurt resultatmæssigt for Schmeichel, Simon Kjær, Joakim Mæhle, Mikkel Damsgaard og alle de andre stjerner, så er der noget eller nogen, som mangler.

Ikke alt er perfekt

Superstjernen Christian Eriksen er stadig ukampdygtig efter det frygtelige hjertestop i kampen mod Finland ved EM, og så er holdets målmandstræner Lars Høgh, også fraværende, fordi han har fået et tilbagefald i sin kræftsygdom.

Midt i sejrsrus og eufori over sejren i Parken gik Kasper Schmeichels tanker til de to, som lige nu ikke er med omkring holdet.

Det understregede Schmeichel, da han og de andre spillere gik rundt på Parkens grønsvær for at takke alle de mange fans på tilskuerpladserne.

Dybt rørt Schmeichel tog mikrofonen

Kasper tog fat i mikrofonen og sagde:

”Vores tanker går til Christian Eriksen og Lars Høgh, som ikke er her med os i dag. Vi glæder os til at se dem igen, når de kommer tilbage.«

Christian Eriksen og Lars Høgh
Christian Eriksen og Lars Høgh
Foto: Ritzau/Scanpix

Den danske målmand kunne efterfølgende til Kanal 5 fortælle, at landstræner Kasper Hjulmand og spillerne på landsholdet dedikerede sejren og VM-kvalifikationen til kammeraterne Lars Høgh og Christian Eriksen.

Læs mere om: