3. jul. 2023
Af Majken Munk

Tour-rytteren Mikkel Bjerg har fast ritual: Sender sin kendte hustru sød besked

Mikkel Bjerg
Mikkel Bjerg
Foto: Ritzau Scanpix
Mikkel Bjerg er en af de 11 danske ryttere i årets Tour de France. Før hver etape har han et fast ritual.

Tour de France er i fuld gang.

Selv om der endnu ikke er nogen dansk rytter, der har sikret sig en etapesejr, er mange af danskerne i høj kurs.

Én af dem er 24-årige Mikkel Bjerg, der kører for UEA, der har Jonas Vingegaards store konkurrent Tadej Pogacar på holdet.

Den 24-årige danske cykelrytter har over for TV 2 afsløret, at han gør noget bestemt før hver etape. Det gælder også, når han kører Tour de France.

For Mikkel Bjerg sender altid sin kendte hustru en sød besked.

Hustruen Emma Norsgaard Bjerg er ligesom sin mand også professionel cykelrytter.

Emma Cecilie Norsgaard Jørgensen vinder DM-guld i kvindernes DM enkeltstart i Aalborg torsdag den 22. juni 2023. Emma Cecilie Norsgaard Jørgensen vinder DM-guld, Cecilie Uttrup Ludwig sølv og Julie Nielsen Maribo bronze i DM enkeltstart 2023.. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)
Emma Norsgaard da hun i juni vandt DM i enkeltstart.
Foto: Ritzau Scanpix

Beskeden lyder: ”Jeg kører nu ❤️ Jeg elsker dig ❤️”.

- Ja den sender jeg hver gang. Jeg sender den også inden, jeg skal ud at flyve, fordi jeg er lidt flyskræk, fortæller han, da han gæstede AftenTour.

- Den anden dag havde jeg ikke noget signal, da jeg sad i flyet, og vi skulle til at lette. Vi sad faktisk i samme fly, men hun sad lidt længere nede. Jeg skrev: ”Jeg flyver nu, jeg elsker dig”, ligesom jeg altid gør, men så kunne den ikke sende. Det er den værste flyvetur jeg har haft i flere år med turbulens, fortæller han videre.

Han forklarer også, at når han er ude at flyve, så supplerer han beskeden med en mængde hjerter i forhold til, hvor nervøs han er.

Jo flere hjerter, jo mere nervøs er han.

Læs mere om: