9. jul. 2021
Af Majken Munk

Tour-vært Jonas Nyhøj om sin private lykke: Hun er den bedste støtte

Jonas Nyhøj
Jonas Nyhøj
Foto: Ebbe Rosendahl
Det var med opbakning fra sin kone, at Jonas Nyhøj sprang til og blev vært på TV 2’s dækning af Tour de France.

Det var slet ikke planen, at Jonas Nyhøj skulle have været vært på studiet under dette års Tour de France.

Planen var nemlig, at det skulle være Thomas Kristensen, men da han stadig have problemer med gener efter et ildebefindende, fandt TV 2 en anden løsning.

Hjemme i privaten måtte Jonas Nyhøj dog meddele sin kone og tre børn, at det ikke blev til den ferie, de havde planlagt.

Fra fire til to

Da det har været en lang håndboldsæson, som er den sport, Jonas Nyhøj primært dækker for TV 2 og TV 2 Sport, var planen, at han og familien skulle have fem ugers ferie sammen.

Men det satte Tour de France en stopper for, og reaktionen fra Jonas Nyhøjs kone Anne var heldigvis støttende.

- Jeg tror, hun sagde: ”Hold da op. Vi gik lige fra fire uger til to uger sammen, gjorde vi ikke?” Jo. ”Jamen så klarer vi det,” siger Jonas Nyhøj til BILLED-BLADET.

Tog det pænt

Jonas Nyhøj sætter ekstremt stor pris på, hvilken opbakning hans kone giver ham.

- Hun tog det meget pænt, og jeg kunne ikke ønske mig en bedre opbakning, det kunne jeg virkelig ikke. Hun er også med på det, for hun ved også, hvad Tour de France og TV 2 betyder. Det var heldigvis med opbakning, siger han.

Ægteparret har tre drenge Malthe på 10 år, Adam bliver seks år og Leander, der lige er blevet et år.

Læs mere om: