9. nov. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Trist Schmeichel: Må ikke komme hjem til Danmark

Kasper Schmeichel
Kasper Schmeichel
Foto: Birger Storm
Fodboldlandsholdets målmand Kasper Schmeichel, der bor i England. havde glædet sig til at komme hjem til Danmark og spille mod Sverige.

Fodboldlandsholdets målmand Kasper Schmeichel, der bor i England og er på lønningslisten i klubben Leicester City. havde glædet sig til at komme hjem til Danmark og spille mod Sverige på onsdag.

Det kan han dog desværre ikke få lov til, som det ser ud lige nu.

Kasper Schmeichel må blive i England

De engelske myndigheder har således varslet karantæne for alle indrejsende fra Danmark på grund af corona-situationen.

Derfor vil Schmeichels klub Leicester City ikke sende Kasper til Danmark, for så er han låst til mange kampe i England, når han vender retur.

Corona-situationen har altså fået helt uventede konsekvenser for herrelandsholdet forud for de afgørende Nations League-kampe mod Island og Belgien samt testkampen mod Sverige nu på onsdag.

Frygter ny variant af corona

Fredag aften meldte den engelske regering ud, at der som følge af den særlige situation med en ny variant af corona i syv kommuner i Nordjylland vil være karantæne for alle indrejsende fra Danmark.

Risikerer indrejseforbud

Den beslutning har konsekvenser for Schmeichel og seks andre danske landsholdsspillere, der spiller i de engelske klubber og dermed risikerer indrejseforbud og karantæne, hvis de rejser tilbage til Danmark.

Læs mere om: