11. dec. 2020
Af Laura Dalgård Hansen

Trods afstanden: Louise Burgaard er vildt forelsket

Louise Burgaard
Louise Burgaard
Foto: Kaspar Wenstrup
Selvom Louise Burgaard og kæresten bor i hver sit land, er landsholdsspilleren stadig vildt forelsket.

Louise Burgaard er blandt de mest rutinerede kræfter på landsholdet, og hun er i fuld gang med sin niende slutrunde.

Hun er glad for at være tilbage i Danmark, hvor EM bliver spillet, for hun har det seneste halvandet boet og spillet i Frankrig.

Rejser frem og tilbage

Kort tid inden 28-årige Louise Burgaard skiftede til topklubben Metz, mødte hun kæresten Andreas Vinter, og langdistanceforholdet er ikke nogen hindring for, at håndboldstjernen stadig svæver på en lyserød sky.

- Det har været helt fantastisk, faktisk. Han har været mega god til at rejse frem og tilbage. Vi mødte hinanden en måned inden, jeg skulle til Frankrig at spille, så det har bare været præmissen hele vores forhold igennem. Og der har han været pissegod. Jeg er bare stadig helt forelsket, det er meget godt, fortæller Louise Burgaard med et smil.

Heldigvis har kæresten også en fleksibel hverdag, så han kan besøge hende i Frankrig i længere tid ad gangen.

- Han har fået job, hvor han kan arbejde hjemmefra og har været i Frankrig den sidste måned, fortæller Louise Burgaard om kæresten, der er meget forstående over for hendes sport, og han bakker hende altid op.

Hun er da også overbevist om, at det er ham, hun skal dele sin fremtid med, men en eventuel familieforøgelse venter ikke lige rundt om hjørnet.

- Jeg er sikker på, det er ham, jeg skal være sammen med resten af mit liv, men vi tager det stille og roligt, forklarer Louise Burgaard om fremtiden.

Hendes kontrakt med franske Metz varer indtil sommeren 2021, men hun kunne godt forestille sig at blive i klubben i længere tid.

Se mere til håndbolddamerne i aften 20.25, hvor de spiller EM-kamp mod Sverige.

Læs mere om: