Annonce

Vender Stine Bjerre og Casper U. Mortensen hjem til Danmark? Nu melder hun ud

Stine Bjerre Mortensen sætter ord på familiens fremtidsplaner.
Stine Bjerre Mortensen sætter ord på familiens fremtidsplaner.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix, Kent Rasmussen/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix
Annonce
Stine Bjerre Mortensen og Casper U. Mortensen overvejer lige nu fremtiden for deres familie.

Det er snart et årti siden, at håndboldparret Stine Bjerre Mortensen og Casper U. Mortensen flyttede til udlandet.

De har boet i Spanien og Tyskland, da Casper U. Mortensen har spillet for klubberne TSV Hannover-Burgdorf, FC Barcelona og nu HSV Hamburg.

Annonce
Køb abonnement på BILLED-BLADET

Lige nu har deres lille familie på tre base i Hamborg, hvor deres treårige søn, Carlo, går i børnehave, og Casper U. Mortensen spiller for HSV Hamborg.

Men hans klubkontrakt nærmer sig udløbsdatoen, derfor har parret lige nu mange ting oppe at vende i forhold til familiens fremtid, fortæller hun til BILLED-BLADET.

– Jeg synes da, det trækker lidt i mig at komme hjem til Danmark, men der er jo nogle gode ting ved at være ude. Vores søn trives i børnehaven og Casper trives, så det er jo et stort puslespil, fortæller sportsværten.

Annonce

Hun kan ikke blive mere konkret på, hvad fremtiden byder på for den lille familie, for hun har ganske enkelt ikke svaret.

Der er dog én ting, som hun godt kan sige noget om.

– Det varer da nok ikke længe, før vi kigger hjem mod Danmark, afslører Stine Bjerre Mortensen og tilføjer, at familiens fremtid lige nu er meget uvis, og der er mange ting, der skal flaske sig, før fremtidsplanerne er helt på plads.

Mere om:

Bliv medlem af BILLED-BLADET+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.