
Vidunderligt sted: Viktor Axelsen og de andre kendte tager sig en dukkert lige her

Viktor Axelsen og familien er glade for at være i Danmark i løbet af sommeren, og på badmintonstjernens Instagramprofil kan man se billeder fra dejlige dage i København og omegn.
På et af billederne ses Viktor Axelsen på en badebro.
Viktor er på billedet på vej op af vandet et skønt sted lige nord for København, og det er et sted med en særlig betydning for ham og hans kone Natalia.
Badebroen er nemlig ret tæt på Skovshoved, hvor Natalia er vokset op.
I det hele taget er netop badebroen i Skovshoved Havn og ved Charlottenlund Fort hotte steder at hoppe i vandet, og det er ganske ofte, at man ser et kendt ansigt disse steder.
Viktor Axelsens badebro er populær
Netop Viktor Axelsen yndlingsbadebro og et par andre badebroer i området lige nord for København i Skovshoved, Charlottenlund og Hellerup får jævnligt besøg af kendte skuespillere, topdesignere, sangere og i ny og næ også en kongelig profil.
Således har kronprins Christian og hans venner tidligt på sommeren været et smut forbi badebroen i Skovshoved havn.
