28. aug. 2014
Af Lisbeth Grube

Wozniackis bommert: Håret sad fast i ketsjeren

Caroline Wozniacki.
Caroline Wozniacki.
Foto: AOP
Caroline Wozniacki blev viklet ind i et hår-kiks i US Open.

Så har Caroline Wozniacki også prøvet at have en dårlig hårdag på jobbet!

Den 24-årige danske tennisdarling er kendt for sit lange, blonde hår, men i en tenniskamp er det måske ikke det mest praktiske match. I anden runde af US Open i New York sad Caroline Wozniackis hår pludselig fat i ketsjeren, skriver Ekstra Bladet.

På trods af at håret var samlet i en fletning, blev det fanget af ketsjeren, netop som Wozniacki skulle banke til bolden. Hårkikset forhindrede hende heldigvis ikke i at besejre hviderusseren Aliaksandra Sasnovich - men Wozniackis lange lokker var det store emne på den efterfølgende pressekonference.

- Det plejede faktisk at ske, før jeg begyndte at flette mit hår. Når det vokser til en vis længde, kan det nogle gange sætte sig fast i ketsjeren. Men det her er første gang, hvor det har været flettet og har sat sig så godt fast. Jeg prøvede stadig at slå til bolden. Mit hoved røg næsten af, sagde Caroline Wozniacki med et smil til pressen ifølge Ekstra Bladet.

- Jeg tænkte, at hvis jeg bare trækker til, så filtrer det sig selv ud. Men det skete ikke. Jeg vidste ikke lige, om jeg bare skulle grine eller blive irriteret, fastslog Wozniacki.

Se Carolines hårrejsende ketsjerkamp her.

Not so Top 10..@CaroWozniacki gets her hair stuck in her racquet in the middle of the point but attempts to play on - http://t.co/8vm45J35hA

— ESPNTennis (@ESPNTennis) August 27, 2014

Læs mere om: