Steen Stig Lommer: Luksus til den øde ø

Steen Stig Lommer vil nødigt undvære sin kæreste på en øde ø.

Steen Stig Lommer vil nødigt undvære sin kæreste på en øde ø.

Foto: Lars H. Laursen/BILLED-BLADET
Teaterdirektør er vild med "Friends", foie gras - og sin kæreste. Og det vil han tage med, hvis han skulle strande på en øde ø.

Teaterchefen Steen Stig Lommer sveder i denne tid klædt ud som dame i Grønnegårds Teatrets opsætning af Shakespeares "De lystige damer i Windsor" - så da dagbladet Børsen spurgte ham, hvad han ville medbringe, hvis han strandede på en øde ø, var han frisk med svarene.

- Jeg er ikke så voldsomt praktisk anlagt i forhold til at bygge hytte og så videre,  indrømmer Steen i Børsen. Og der er da heller ikke meget Robin Crusoe over de øvrige ønsker, teaterchefen har til et eventuelt ophold på en øde ø,

- Foie gras - for det kan holde sig i dåse. Det er jeg meget glad for. Og igen sammen med det gode brød og den gode vin, forklarer Steen om forplejningen.

- Min kæreste, men så er den jo ikke en øde ø længere. Hvis jeg kan forudsætte, at jeg kan se den, ville jeg gerne have alle afsnit af TV-serien "Friends" med .Det er min yndlingsserie blandt de nyere. Joey er min yndlingskarakter, for han er usandsynligt dum, morsom og samtidig charmerende. Blandt de ældre serier var "Mash" en af mine favoritter, siger Steen.

Og Steen har også en plan, hvis livet på den øde ø skulle blive for kedeligt:

- En god cognac - det handler godt nok meget om mad, vin og sprut. Men hvis man sidder alene foran bålet og har set "Friends" 23 gange, så må en god cognac være en trøst.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden