7. sep. 2009
Af af Signe Ravn

Stig Elling er for forfængelig til at bruge cykelhjelm

Stig Elling bruger sit sommerhus i Rågeleje til at koble af fra en stresset hverdag.
Stig Elling bruger sit sommerhus i Rågeleje til at koble af fra en stresset hverdag.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Rejsekongen har skiftet bil og taxa ud med cyklen. Men han kører uden hjelm. Læs hvorfor her.

Rejsekongen Stig Elling, der lever af at sende ferieglade danskere med fly af sted mod varmere destinationer, har selv skiftet firhjulede køretøjer ud med sin cykel for at få mere motion og øget velvære. Og han er ikke i tvivl om, at cyklister bør iføre sig cykelhjelm.

"Det er for åndssvagt ikke at køre med den. Der sker mange uheld med cyklister, og man kan jo se, at de, der kører med cykelhjelm, ikke kommer så slemt til skade," fastslår Stig Elling i Søndagsavisen, før han nødtvungent indrømmer, at han ikke selv har investeret i en hjelm.

"Det handler jo om, at jeg ikke kan lide at komme ind til et møde og ligne jeg ved ikke hvad," erkender Stig i avisen. Søndagsavisen har dog fået Elling til at love, at han snart får anskaffet sig en hjelm.

Læs mere om: