21. jul. 2025
Af Catja Klarskov

Stor oplevelse på ferien: Årgang 0-par besøger verdensstjernes hus

Theresia Treschow-Kühl og Lars Ellebye. 
Theresia Treschow-Kühl og Lars Ellebye.
Foto: Alex Tran.
”Årgang 0”-parret Theresia Treschow-Kühl og Lars Ellebye fik sig en stor oplevelse, da de på ferien i USA fik mulighed for at besøge en verdensstjernes hus.

Oplevelserne og mulighederne er mange, hvis man ligesom ”Årgang 0”-forældrene Theresia Treschow-Kühl og Lars Ellebye ferierer i USA.

Parret, der er kendt fra TV 2-programmet ”Årgang 0”, er på ferie i Amerika, og her fik de sig en oplevelse ud over det sædvanlige.

Det fortæller Theresia Treschow-Kühl i et opslag på sin Instagram-profil.

Af opslaget fremgår det, at Lars og Theresia lagde vejen forbi Graceland, der tidligere har huset verdensstjernen Elvis Presley.

Den overdådige villa i den sydlige del af Memphis, Tennessee, er i dag en kæmpe udstilling, der giver de besøgende et indblik i verdensstjernens liv og eftermæle.

Spar op til 50% på BILLED-BLADET

At dømme ud fra billederne, som Theresia Treschow-Kühl lader ledsage opslaget, var det en stor – omend varm og svedende – oplevelse.

Termometret viste nemlig 35 grader i den solrige sydstatsby.

Theresia Treschow-Kühl og Lars Ellebye er forældre til Rachel Ellebye, der medvirkede i TV 2-dokumentarserien ”Årgang 0”.

Dokumentarserien fulgte Rachel, og en række andre børn født i år 2000, fra de blev født, indtil de fyldte 18 år.

Tv-forældrene er desuden forældre til Rachels storebror David.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-07-21/lars-og-theresia.jpg
David Ellebye, Theresia Treschow-Kühl, Lars Ellebye og Rachel Ellebye til Lars og Theresias sølvbryllup.
Foto: Alex Tran.

Mere om: