30. aug. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Stor succes til Dansegarderoben: Marie Bach deler flot pris med kær kollega

Marie Bach Hansen
Marie Bach Hansen
Foto: Martin Høien
Marie Bach Hansen blev onsdag aften kåret som årets skuespiller i en tv-dramaserie foran "Dansegarderoben"-kollegaen Jakob Oftebro. 

Onsdag aften hyldes de bedste præstationer inden for film og tv, når årets SVEND Prisen uddeles i Svendborg.

Blandt andet skulle årets skuespiller i en tv-dramaserie kåres, og den flotte ære tilfaldt Marie Bach Hansen, der vandt for sin rolle i TV 2-serien "Dansegarderoben".

Det var hendes kollega fra serien, Mille Lehfeldt, der overrakte prisen, og det betød meget for skuespilleren.

På torvet i Svendborg var også Jakob Oftebro, som spillede Marie Bach Hansens mand i serien, og han var nomineret til den samme pris.

Netop ham ønskede hun at dele prisen med.

– Særligt er der en, jeg har lyst til at dele prisen med. Jeg kunne ikke have gjort det her uden medspil fra dig. Jeg synes, vi skal give Jakob en kæmpe hånd, sagde hun fra scenen, hvorefter han fik en stor klapsalve.

Læs mere om: