STORT TILLYKKE: Årgang 0-forældre fejrer sølvbryllup

Lars og Theresia med datteren Rachel, da hun blev student i 2019. 

Lars og Theresia med datteren Rachel, da hun blev student i 2019. 

Foto: Birger Storm
Den 1. juli har "Årgang 0"-Rachels forældre, Lars og Theresia, været gift i 25 år.

I 18 år har danskerne fulgt familien Ellebye i ”Årgang 0” på TV 2, og i dag kan Lars og Theresia fejre sølvbryllup.

Parret, som er forældre til David og Rachel, blev gift den 1. juli 1995, og den store dag tilbringer de sammen med deres to børn.

Rachel flytter hjem

Hele familien er i Norge, hvor Rachel har boet det seneste år, men nu er hun på vej til igen at flytte hjem til Danmark.

- På dagen fejrer vi vores sølvbryllup med lidt venner og familie i Oslo, fortæller Lars Ellebye om planerne for den store dag. 

Først til næste år vil parret holde selve sølvbryllupsfesten.

Boede hver for sig i mange år 

Lars og Theresia fik i sin tid kontakt til hinanden gennem fælles venner.

- Jeg skal bruge en mand, der kan spille orgel, efterlyste pastor Theresia Treschow-Kühl for sjov under en rejse med venner i Kina. – Du skal have Ellebye, lød svaret fra vennekredsen. Kort efter modtog Lars Ellebye et postkort fra Kina med telefonnummeret til præstegården i Horslunde. Han ringede op, og kontakten var skabt. – Første gang vi talte i telefon sammen, tog det halvanden time, og halvandet år efter blev vi gift, har de fortalt i et interview med BILLED-BLADET.

Giv BILLED-BLADET i julegave og få rabatKlik og læs hvordan

Der gik dog mange år, før parret flyttede sammen, for Theresia havde sit præsteembede på Lolland, mens Lars var apoteker. Først på Langeland og dernæst i Sønderjylland. Først i 2007 flyttede hele familien sammen, da de købte en villa i Løgumkloster.

I dag bor Lars og Theresia på præstegården i Felsted syd for Aabenraa, mens Rachel på 20 og David på 22 er flyttet hjemmefra.

Lars og Theresia fotograferet med Rachel og David i 2001. 
Foto: Kristian Linnemann

Lars og Theresia fotograferet med Rachel og David i 2001. 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden