26. nov. 2020
Af Karina Didriksen

Susse Wold: Derfor bliver min jul helt anderledes i år

Susse Wold.
Susse Wold.
Foto: Lars H. Laursen
Skuespilleren Susse Wold plejer at tilbringe vinteren og julen i udlandet, men det har corona i år sat en stopper for.

Julen bliver noget anderledes i år, end den plejer, for Susse Wold og ægtemanden Bent Mejding.

Parret har de senere år tilbragt julen og vinteren på Hawaii, men på grund af coronakrisen kan de – lige som alle andre – ikke rejse nogen steder i december.

- Jeg har nærmest ikke været hjemme i Danmark ved juletid de sidste 15 år, fortalte Susse Wold, da BILLED-BLADET mødte hende til et velgørende julearrangement hos Ungdommens Røde Kors.

Har det vidunderligt

Den 82-årige skuespiller har det dog okay med at måtte blive hjemme i år.

- Nu får jeg pludselig mulighed for at være i Danmark, og det er da fantastisk. Jeg bor et dejligt sted, jeg kan få mig et levende juletræ med lys, jeg kan vinterbade, som jeg er vant til – det er bare lidt varmere på Hawaii, lyder det med et grin fra Susse Wold, som tilføjer med alvor i stemmen:

- Jeg har det vidunderligt, men jeg har det skidt, når jeg tænker på alle mine venner derovre. Strandene er tomme, hotellerne er tomme, og mange af de mennesker, jeg kender, har måttet lukke ned. Jeg har nære venner gennem mange, mange år på Hawaii, som har det svært.

Læs et juleinterview med Susse Wold i BILLED-BLADET, der er på gaden torsdag den 26. november. Her kan du også se det personlige juletræ, som hun har pyntet til fordel for Ungdommens Røde Kors.

Læs mere om: