6. dec. 2020
Af Karina Didriksen

Susse Wold: Derfor kan jeg ikke besøge min søn

Susse Wold
Susse Wold og Christian Mørk
Foto: Hanne Juul
I denne corona-tid har skuespilleren Susse Wold ikke mulighed for at være sammen med sin søn, Christian.

Lige som alle andre kan Susse Wold ikke rejse nogen steder på grund af coronakrisen, og det betyder, at hun ikke har mulighed for at se sin søn.

- Min søn, Christian, bor i Paris i øjeblikket, fortæller 82-årige Susse Wold til BILLED-BLADET og fortsætter:

- Jeg kan ikke planlægge at tage ned og besøge ham, og han kan heller ikke komme hjem og besøge mig.

Et budskab til alle

Susse Wold har 54-årige Christian Mørk, som er forfatter, fra forholdet med Erik Mørk.

Selv om skuespilleren må undvære sin søn i øjeblikket, er det vigtigt for hende at leve i nuet og ikke bekymre sig for meget over fremtiden.

- I stedet for at ærgre sig over det, man ikke kan, så skal man koncentrere sig om det, man kan gøre. Det, synes jeg, er et budskab til os alle sammen, lyder det med et smil fra Susse Wold.

Læs mere om: