26. sep. 2011
Af af Lisbeth Grube

Susse Wold i byen med barnebarnet

Susse Wold og Bent Mejding
Susse Wold og Bent Mejding
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Susse Wold og Bent Mejding nød en aften ude med deres barnebarn, Simone

- Børnebørnene bliver så store - og smukke, lød det kærligt fra Susse Wold, da hun præsenterede 18-årige Simone til premieren på musicalen "Annie" på Det Ny Teater.

Simone, der går i gymnasiet, er barnebarn af Susses mand, Bent Mejding, som for 20 år siden var med til at genopbygge Det Ny Teater.

- Derfor har Simone været med herinde rigtig mange gange. Vi nyder det hver gang, fortalte 72-årige Susse, der selv som barn blev taget i hånden og ført ind i teaterverdenen.

Susse Wold glæder sig til næste uge, hvor hun kan fejre sit 25-års jubilæum som præsident for AIDS-Fondet ved et stort gallashow med deltagelse af prinsesse Marie. Og når kulden for alvor bider sig fast, ser hun frem til at stikke af til mere eksotiske breddegrader med sin mand.
- Vi rejser til Hawaii på ferie. Det har vi gjort i 27 år, så det kan man vist godt kalde en tradition.

Læs mere om: