Susse Wold slået af stedfar
Skuespiller Susse Wold havde en opvækst, der var præget af moderen Marguerite Vibys mange dårlige mænd. En af dem var skuespilleren Preben Marht. Han var alkoholiker og blev voldelig, når han drak. Det mærkede Susse på egen krop, da hun en dag ville overnatte på sofaen hos sin mor, hvilket ikke passede Preben Marht. Det afslører hun i sine erindringer Fremkaldt.
"Jeg huskede, at jeg engang havde hørt, at hvis man ser en forbryder lige ind i øjnene uden frygt, så kan man, med sin styrke, forhindre en forbrydelse. Det prøvede jeg. Jeg så ham fast og frygtløst i øjnene og sagde: "Slå bare!" Det gjorde han så," fortæller Susse Wold, ifølge B.T., i bogen.
Susse Wold tog straks konsekvensen af afklapsningen: "I det øjeblik besluttede jeg mig for, at jeg aldrig ville se ham mere."