9. jul. 2025
Af Helle Skram de Fries

Susse Wold stråler: Har fået en elsket ven på sommerbesøg

Susse Wold.
Susse Wold.
Foto: Martin Høien.
Den 86-årige skuespiller har fået herligt besøg helt fra Hawaii.

Susse Wold har fået fint og meget værdsat besøg langvejs fra. Nemlig af sin ”søn” fra Hawaii, Steven Vannatta.

I 1983 blev Susse Wold og Bent Mejding gift på Hawaii, og siden har de flere gang fornyet deres ægteskabsløfter på øgruppen, som de yndede at tage til i vintermånederne.

Her er de sammen i 2013, hvor BILLED-BLADET besøgte dem på Hawaii.

Susse Wold og Bent Mejding.
Susse Wold og Bent Mejding.
Foto: Hanne Juul.

Gennem de mange ferier på Hawaii har ægteparret fået flere lokale bekendtskaber og især et meget nært venskab. Nemlig med Steven Vannatta.

Vi holder dig opdateret i vores nyhedsbrev!

Han er så tæt på familien, at han var én af dem, der bar kisten 21. november 2024, da Bent Mejding blev bisat ved Søllerød Kirke.

Her følges han med Susse Wold og Susses søn, Christian Mørk, ved bisættelsen.

Christian Mørk, Susse Wold og Steven Vannatta.
Christian Mørk, Susse Wold og Steven Vannatta.
Foto: Martin Høien.

I forbindelse med bisættelsen forklarede Bent Mejdings søn, Lars Mejding, at Steven Vannatta er hele familiens nære ven fra Hawaii gennem 40 år.

- Som Bent og Susse opfattede som deres hawaiianske søn og vi andre børn som en bror, fortalte Lars Mejding.

Skønt besøg

Nu har Steven Vannatta så taget turen til Danmark, hvor han besøger Susse Wold.

Det er hun helt tydeligt meget glad for. På Instagram deler Susse Wolds søn, Christian Mørk, et billede hvor Susse og Steven krammer hinanden.

Til det skønne billede skriver Christian Mørk, at hans hawaiianske bror er kommet, og at alt er godt.

Du kan se det fine Instagramfoto her.

Mere om: