16. okt. 2008
Af af Mie Andersen og Signe Ravn
Suzanne Bjerrehuus: Brysterne bliver forgyldt
De danske kendisser står i kø for at støtte brysterne. Suzanne Bjerrehuus er kritisk overfor, at én type cancer ophøjes i forhold til andre. Forskningsmidlerne skal dirigeres derhen, hvor de gør mest nytte, mener hun.
Foto: Lars H. Laursen
Suzanne Bjerrehuus har overlevet kræft i halsen og er kritisk overfor, at brystkræft bliver gjort til cancer-darling.
Suzanne Bjerrehuus overlevede kræft i halsen - en kræftform, der ikke ofres megen opmærksomhed i offentligheden. Derfor er den professionelle meningsmager stærkt kritisk overfor den ensidige fokus på brystkræft, der med glamourøse kampagner render med både opmærksomhed og midler til forskning.
- Når vi er kritiske overfor ulandshjælp og mener, at godhedsindustrien skal kigges i kortene, hvorfor er vi det så ikke over for brysterne? Hvad ved vi om pengene - hvem får dem? spørger Suzanne Bjerrehuus i sin klumme i Ekstra Bladet, og hun er ikke er i tvivl om, hvordan midlerne skal fordeles:
- Der burde sidde en hurtigt arbejdende, risikovillig fond, der kunne sikre, at der blev prioriteret benhårdt efter, hvor pengene gør nytte, fastslår hun.