Suzanne Bjerrehuus chikaneret på gaden

Da den 62-årige forfatter nåede den røde løber foran Dagmar-biografen i hjertet af København til gallapremieren på "The Whistleblower", blev hun antastet af en påtrængende kvinde, som råbte sort snak efter Suzanne og insisterede på at stå helt tæt på hende, da hun skulle fotograferes med Asger.

- Det virkede meget voldsomt, fordi hun blev ved med at gentage mit og Asgers navn. Nogle gange er der gimmicks til premierer, men jeg fandt hurtigt ud af, at det ikke var tilfældet med kvinden. Først var jeg venlig, men hun blev ved, og da hun tog fat i min arm, blev jeg nødt til at skære igennem og bede hende om at gå til side, fortæller Suzanne.

Med fast stemme lykkedes det hende at få kvinden på afstand, men ukvemsordene føg gennem luften.

- Hun var fuldstændig fokuseret på mig og kaldte mig de værste skældsord. Det mest uhyggelige var hendes ansigt, for hun skar vilde ansigter og rakte tunge ad mig. Desværre tror jeg, hun var psykisk syg, og jeg kan kun have ondt af hende, for det må være forfærdeligt. Jeg var ikke bange, som jeg ville have været, hvis det var en truende mand på stoffer, men heldigvis forfulgte hun mig ikke videre, siger Suzanne, som tacklede hele seancen med eksemplarisk ro.

Netop det at bevare fatningen har Bjerrehuus lært gennem årene. Det er ikke første gang, hun er blevet chikaneret, og ifølge Suzanne følger det med at være en offentlig person.

- Hvis man stikker næsen frem, kan man ikke undgå det. Folk kan være virkelig ondskabsfulde, og jeg har både fået opkald, mails og breve. Sågar afføring fint pakket ind. Det vigtige er, at man ikke opmuntrer til yderligere chikane, og får jeg et ubehageligt opkald, smider jeg simpelt hen røret på med det samme. Mine antenner er blevet rigtig gode til at opfange, når den er gal, siger Suzanne Bjerrehuus.