14. okt. 2009
Af af Signe Ravn

Suzanne Bjerrehuus er vild med Jørgen Leth

Suzanne Bjerrehuus
Suzanne Bjerrehuus
Foto: James Thisted
Foredragsholderen Suzanne Bjerrehuus er glad for forfatterens seneste bog, hvor han diskuterer kvinder.

Mens det meste af Danmark hyler af forargelse, når Jørgen Leth folder sig ud, så kan det ikke undre, at Suzanne Bjerrehuus, der har haft flere kærester, end hun orker at tælle, er godt underholdt af cykelkommentatorens seneste bog - mailkorrespondancen 'Det er derfor man knepper så meget i det her land' med Morten Sabroe.

"Man kan enten lide dem, eller også må man vænne sig til dem. For de siger noget, som vi godt kan bruge. Jeg tror på, at inde i en enhver sur, gammel heks, bor der en ung, livsglad, erotisk kvinde, som vil ud. Alder er noget mentalt og ikke biologisk. Det er det, vi skal lære af den bog," noterer Suzanne Bjerrehuus sig i sin klumme i Ekstra Bladet.

Og Asger Aamunds hustru, der absolut ikke holder sig tilbage fra at udbrede sig om egne eskapader, glæder sig over, at de to aldrende herrer tør give den gas og diskutere alle aspekter af kvindekønnet: "Og så har de ekshibitionistens fryd ved i fuld offentlighed at lægge penissen på huggeblokken. Nu vil vi gerne have bind to, inden Leth dør af en overdosis Viagra," opfordrer Suzanne i avisen.

Læs mere om: