Suzanne Bjerrehuus vil aldrig tage en elsker
Alt tyder på, at ellers frisindede Suzanne Bjerrehuus har fundet sin overmand i Joan Ørting, der for få dage siden annoncerede for hele Danmark, at hun har taget en elsker. Dét koncept er nemlig slet ikke noget for Suzanne. Hun vil absolut ikke dele sin mand med en anden.
"Jeg ville bare blive så ked af det. Dybt ulykkelig. Asger er så dejlig, han er min, og jeg elsker ham. Så tanken om, at han lå der med en anden, ville gøre så ondt," fortæller Suzanne Bjerrehuus til Ekstra Bladet, og hun tror ikke, at det ville gå bedre, hvis det var hende, der ville have et sidespring.
"Hvis jeg spurgte Asger om det, så ville han falde død om. Jeg ville ikke engang turde sige det. Jeg kan godt se, at når Joan Ørting siger det åbent, så kan det virke både pirrende og inspirerende, og hun blomstrer ved det. Men hvis jeg skulle være utro, ville jeg have ondt i maven hele tiden," erkender Suzanne i avisen.