15. dec. 2012
Af af John Lautrup

Szhirley er også godt gift i virkeligheden

Szhirley
Szhirley der og Rasmus Bjerg
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Som den juleglade og højgravide Maria i TV-kalenderen "Julestjerner" er Szhirley ualmindeligt godt gift med Rasmus Bjerg, som altid giver sin kone ret.

Sangerinden Szhirley har de seneste tre uger boet i Aarhus, hvor hun spiller med i musicalen "Elsk mig i nat". Imens har hendes mand, musikproducer Mads Møller, passet parrets to et halvt år gamle søn Elton hjemme i København. Så det er altså ikke kun som Maria i "Julestjerner", at Szhirley nyder godt af en elskelig og hjælpsom ægtemand.

- Man skal have det hele til at svinge, og vi skal ikke rode alt for meget rundt i Eltons rutiner. Jeg har en fantastisk mand, der laver det samme som jeg, så han har stor forståelse for mit arbejde. Han er heller ikke den, der bliver irriteret over, at jeg skal på teatret om aftenen med "Elsk mig i nat" og så skal op alt for tidligt om morgenen og tage af sted, før mand og barn har fået sko på for at optage julekalender, siger hun til BT.

Sideløbende med musical og julekalender har Szhirley også arbejdet på et nyt album, som snart kommer ud.

- Jeg har nok lidt mere krudt i røven end de fleste. Jeg er en pige, der måske for det meste vælger ikke at se verden gennem sorte briller. Jeg kan sagtens være sur, men verden er et sjovere sted at være, hvis du tager ja-hatten på, siger hun til BT.

Læs mere om: