14. okt. 2008
Af af Mie Andersen
Szhirley: Jeg er ikke til det perfekte
Szhirley elsker sjove små opstillinger i hjemmet
Foto: Birger Storm
Den skønne sangfugl og dansemus Szhirley inviterer indenfor i Vesterbro-lejligheden i det nyeste nummer af Boligmagasinet.
Szhirley er albumaktuel med Hjerter dame, men når vi har hørt navnet Szhirley de sidste par måneder har det været i forbindelse med Vild med dans.
Nu kan du kigge med indenfor hjemme hos Szhirley i Vesterbro-lejligheden med de mange hyggelige rum, alle dekoreret med små spøjse, spraglede og sjove opstillinger.
- Hvis I synes, der er mange dimser nu, så skulle I se lejligheden inden min kæreste flyttede ind, fortæller den kønne sangerinde.