Søndag, 5. maj 2013 - af af Juliane Olsen, NewsDesk, Aller Media

Ann Hjort: Sværere at få roller som ældre

Ann Hjort
Ann Hjort
Foto: Niels Henrik Dam
Skuespiller Ann Hjort er ikke ked af sin alder men oplever, at det er stadigt sværere at få roller som kvinde på den anden side af de 50 år.

Den 56-årige skuespiller Ann Hjorts navn er over årene nærmest blevet synonym med den lille, friske nisse, vi lærte at kende som Puk fra Nissebanden.  Over de seneste år kan Ann Hjort godt mærke, at det sværere at få roller som ældre kvinde.

- Jeg kan ikke vurdere, om det er min alder, men udbuddet er ikke stort. Jeg er dog blevet meget bedre til at være i nuet. Hvis man hele tiden slår sig selv i hovedet med der, hvor man gerne ville være, så tager det en masse energi. Verden er fortryllende, når man først slipper det, siger Ann Hjort, der i dag bruger meget tid på at undervise arbejdspladser i krisekommunikation ved hjælp af rollespil.

Lektien for hende har været, at man som skuespiller skal kæmpe for det, og selv skal være i stand til at ændre sin karrieres retning, hvis man vil noget med den.  Men Ann Hjort beklager samtidig ikke, at alderen giver nogle ekstra udfordringer.

LÆS OGSÅ:
Ann Hjorts nye lykke – kæreste med yngre mand

- Det er nemmere, end jeg troede at blive ældre. Det er selvfølgelig ærgerligt, at der er kortere tid til endestationen. Jeg tænker da jeg på, at jeg ikke længere kan få børn, men det har jo altid været svært for mig. Min krop forandrer sig da også, og jeg kan da godt se, at huden i ansigtet er anderledes end for 30 år siden. Men ud over det synes jeg, at man skal gøre, hvad der passer én, og man skal stadig være nysgerrig, drømme og være flittig, siger hun.

Hun har da heller ingen ærgrelse over, at det netop blev rollen som Puk, der kom til at definere hende som skuespiller.  For det arbejde hun lavede sammen med kollegerne i julekalenderen, skammer hun sig på ingen måde over.

- Så længe der er kærlighed i det, så er det okay.  Der er jo ikke noget at være flov over ved det.  Hvis folk blev ved med at genkende mig på, at jeg havde lavet noget skidt, så ville jeg være flov over det, men sådan er det jo ikke. Jeg spillede sammen med dygtige skuespillere, og vi lavede et godt stykke arbejde.  Det var en markant figur, og derfor vil det altid stå forrest, siger Ann Hjort der stadig den dag i dag modtager breve fra folk som skriver, at de elsker rollen.

Ann Hjort er lige nu aktuel i familiemusicalen Rasmus Klump på Holbæk teater i rollen som Pelle. Forestillingen indtager Tivoli i juni måned.

LÆS OGSÅ:
Efter mere end 20 års forhold har skuespillerparret besluttet sig for at skilles

Læs mere om:

Seneste nyt

Udvalgt til dig

Fra forsiden