Badehotel-stjernen Bjarne Henriksen afløser Jesper Asholt på Det Ny Teater

Foto: Birger Storm

Jesper Asholt spiller boksetræner i kæmpe succesen Billy Elliot - the Musical, men nu har Bjarne Henriksen overtaget rollen.

Fredag, 6. marts 2015 - af Helle Skram de Fries

Helt frem til 3. maj spiller succes-musicalen Bille Elliot på Det Ny Teater, og rollen som Billys boksetræner spilles af Jesper Asholt.

Men fra 12. april skal Jesper Asholt spille "Hjælp Søges" på Østre Gasværk. En rolle han allerede er i gang med at øve på - blandt andet ved at blive fortrolig med de tre gæs i forestillingen, der i alt har 15 levende dyr på rollelisten.

Derfor har en af Badehotellets stjerner, Bjarne Henriksen, overtaget boksetræner-rollen i den resterende del af spilleperioden på Det Ny Teater.

Rollen som den ene af to bondebrødre (dne anden spilles af Jesper Lohmann) på den fædrende gård i "Hjælp Søges" skal Jesper Asholt spille på Østre Gasværk fra 12. april - 7. juni, og det har hele tiden været planen, at Bjarne Henriksen skulle overtage hans rolle i Billy Elliot - The Musical.