Beate Bille glædede sig til at se sin far på scenen

Foto: Lars H. Laursen
Skuespilleren Beate Bille kunne i selskab med mange andre kendte nyde teater i det fri. Til premieren i Odd Fellow Palæets Have spillede hendes far, Joen Bille, med i ”De lystige koner i Windsor”.

- Jeg glæder mig meget til at se min far på scenen i aften, sagde en veloplagt Beate Bille til BILLED-BLADET, da hun ankom til premieren på ”De lystige koner i Windsor” i Odd Fellow Palæets Have i København. Beates far, Joen Bille, har en af de bærende roller i det forrygende lystspil af William Shakespeare, hvor kønsroller og identiteter bliver vendt på hovedet og sat på spidsen. Beate og ægtemanden, filmfotografen Magnus Jønck, kom i sidste øjeblik, inden forestillingen gik i gang.

- Vi bor lige rundt om hjørnet og kan faktisk høre, når de går i gang med at spille på scenen, fortalte Beate. Parrets fireårige datter Fernanda blev passet hjemme af farmoderen, og snart kan hun og familien se frem til sommerferie, hvor turen blandt andet går til sommerhuset på Møn.

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden