27. feb. 2011
Af af Helle Skram de Fries

Benedikte Hansen fortæller om sin nye kærlighed

Benedikte Hansen og Viggo Sommer
Benedikte Hansen og Viggo Sommer
Foto: Birger Storm
Skuespilleren Benedikte Hansen er nyforelsket, og fortæller om sin nye kæreste.

- Ja, vi er kærester, og det er rigtig dejligt, fortæller kongelig skuespiller Benedikte Hansen til BILLED-BLADET. Det er en glad Benedikte Hansen, der trods travlhed tager sig tid til at bekræfte sit nye kærlighedsforhold til Viggo Sommer.

De fleste kender ham primært fra De Nattergale og "The Julekalender". I dag optræder han solo, og sidste sommer var den 54-årige entertainer på scenen i Samsøs Dogmerevy - sammen med netop 52-årige Benedikte Hansen.

I sommervarmen opstod der varme følelser mellem de to, der begyndte at ses som nære venner, men i løbet af efteråret har de varme følelser udviklet sig til regulær forelskelse.

- Jo, jeg er glad, det er da dejligt at være forelsket, og vi har det fint sammen, lyder det fra Benedikte Hansen, der har tralvt med at øve på Bergman-forestillingen "Fanny og Alexander", der opføres på Det Kongelige Teater i perioden 1. april-4. juni.

Kommer fra tidligere ægteskaber

Hendes nye kæreste, der blandt andet optræder med sit soloshow "Hva' ska' det egentlig til for", bor i Aarhus, mens Benedikte Hansen bor og arbejder i København, så parret må skiftes til at tage over broen, når de skal ses.

- Jo, det er da lidt besværligt, men vi tager det foreløbig stille og roligt, forklarer Bendikte Hansen og forsikrer, at parret ikke har nogen aktuelle planer om at flytte sammen.

Begge har tidligere været gift - Viggo Sommer har to børn med sin ekskone, Dorte, og Benedikte Hansen har været gift med dramatiker Gerz Feigenberg og senest med den tidligere chef for Det Kongelige Teater og nuværende bestyrelsesformand i DR, Michael Christiansen. Parret opløste forholdet i 2007 - efter ni år sammen.

Nu har både Viggo og Benedikte mødt kærligheden igen i en moden alder og var for nylig på en kærlighedsferie sammen. Som skuespiller og entertainer er de vant til at være på farten, så foreløbig er den geografiske afstand mellem Aarhus og København ikke det store problem. De rejser gerne efter kærligheden og nyder at have fået brudt deres singletilværelser.

Læs mere om: