19. aug. 2013
Af af Liz Rørsig

Bente Eskesen jublede i Revyernes Revy-teltet

Bente Eskesen på scenen ved "Revyernes Revy 2013".
Bente Eskesen på scenen ved "Revyernes Revy 2013".
Foto: Birger Storm
Bente Eskesen blev kåret som Årets Æreskunstner til søndagens ”Revyernes Revy”, som fandt sted på Bakken.

- Jeg er så glad og beæret. Det er et enormt skulderklap, sagde Bente Eskesen, da hun i aftes modtog en check på 10.000 kroner og den flotte titel som ”Æreskunstner 2013” til ”Revyernes Revy”.

Skuespillerforeningen af 1879 står bag prisuddelingen, og skuespillerne kårer selv Årets Æreskunstner. Bente har boltret sig i Dragsholmrevyen, og med den fornemme pris i baglommen har hun tænkt at forkæle sig selv.

- Jeg tror, jeg skal have nogle nye sko!, sagde en glad Bente.

Foruden kåringen af årets bedste revykunstner – ”Årets Dirch”, som tilfaldt Mette K. Madsen, fik Nykøbing F. Revyen Årets Revypris. Begge priser blev sponsoreret af BILLED-BLADET.

De øvrige vindere er:

  • Årets Revyforfatter: Carl-Erik Sørensen.
  • Årets Revykomponist: Peter Bom.
  • Årets Revypris: Produktionsleder i Cirkusrevyen Gert Pedersen.

Læs mere om: