28. apr. 2021
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Blev 67 år: Skuespilleren Steen Springborg er død

Skuespiller og instruktør Steen Springborg er gået bort.
Skuespiller og instruktør Steen Springborg er gået bort.
Foto: Martin Høien
Skuespiller og instruktør Steen Springborg er gået bort.

I en alder af 67 år er skuespilleren og instruktøren Steen Springborg gået bort.

Det skriver Berlingske.

Steen Springborg blev i 1974 uddannet fra Aarhus Teaters elevskole og blev efterfølgende ansat på Det Kongelige Teater. Her fik han sit store gennembrud i stykket ”Hesteguden”, hvor han medvirkede i nogle meget omtalte nøgenscener.

Ud over at have spillet teater i mange år medvirkede Steen Springborg også i film og tv-serier.

Bl.a. film som "Drengene fra Skt. Petri" og "Elvis Hansen - en samfundshjælper" og tv-serier som ”En by i provinsen”, ”Strisser på Samsø” og ”Rejseholdet”.

I 1975 blev han nomineret til en Bodil for sin rolle i filmen ”Kun sandheden”.

Steen Springborg var også kendt som teaterinstruktør og har bl.a. stået bag teaterstykker på Amager Scenen og Nørrebros Teater.

Over for Ekstra Bladet bekræfter hans ekskone, Alexandra ”Sandra” Foss, at Steen Springborg døde fredag, hvor han blev fundet i sit hjem.

Hun fortæller også, at det endnu er uvist, hvad Steen Springborg døde af.

Steen Springborg efterlader sig tre børn.

Læs mere om: