22. jul. 2014
Af Casper Nielsen

Bodil Jørgensen får fjernet stingene

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bb-38496.jpg
Foto: Martin Høien (BILLED BLADET)
Den kvæstede skuespiller Bodil Jørgensen skal i dag have fjernet stingene fra sin kravebens-operation.

Bodil Jørgensen er her, en lille uge efter at være blevet udskrevet fra Bispebjerg hospital, så langt i sin helingsproces, at hun i dag får fjernet stingene fra sin kravebensoperation, skriver BT.

- Jeg har mod på det hele. I morgen (i dag, red) får jeg fjernet sting fra kravebensoperationen, og senere på måneden skal jeg til kontrol og røntgenfotograferes, siger Bodil Jørgensen.

Den voldsomme ulykke – der kunne have kostet hende livet – har sendt Bodil Jørgensen midlertidigt i kørestol. Men trods de brækkede knogler er hun ukuelig.

- Det værste var det med lungerne, men det gårt også rigtig fint igen efter operationen. Nu er jeg rank som et siv, siger hun.

Bodil Jørgensen kan nu se frem til at skulle lære at stå og gå igen.

- Det kommer nok ligeså stille. Når man er midt i livet som jeg er, 53 år gammel, så kan man godt tænke, gad vide hvordan det vil gå. Men lægerne har sagt, at mit helingspotentiale er helt i top, siger Bodil Jørgensen.

Læs mere om: