12. sep. 2013
Af af Helle Skram de Fries

Charlotte Fich smider danseskoene

Charlotte Fich
Charlotte Fich
Foto: Jeppe Michael Jensen
I aften – dagen før sin ”Vild med dans”-debut har Charlotte Fich funder tid til at optræde med sit band.

Selv om træningen med dansepartneren, Marc Christensen, er både hård og intens, har skuespiller og sanger Charlotte Fich ikke tabt pusten. I aften, torsdag 12. september, optræder hun i Ukirke - Ungdomskirken på Vesterbro sammen med sit band.

Udover at være skuespiller – og primært kendt som Ingrid Dahl i Rejseholdet – er Charlotte Fich nemlig også både sanger og sangskriver.

I Ungdomskirken på Vesterbro finder man nye måder for samvær i kirken og i den forbindelse er aftenen i aften sat af til skønt samvær med Charlotte Fich, der synger og også har samtaler med pastor Thomas.

Han er nemlig cool, synes Charlotte, som skriver sangtekster, der tager udgangspunkt i hendes egen verden, liv og følelser.

”Fra drømme til mål” er titlen på aftenens optræden – og Charlotte Fich går på scenen kl. 20.00.

- Men baren er åben fra klokken 19.30, oplyser hun – og Ukirke oplyser, at de allerede nu er i fuld gang med at gøre stearinlys og rødvin klar.

Så det er bare med at møde op, hvis du inden premieren på ”Vild med dans” vil se Charlotte Fich fra en helt anden side.

Læs mere om: