Det her glæder Lisbet Dahl sig virkelig meget til
Skuespiller og chef for Cirkusrevyen Lisbet Dahl har altid været stor hundeven.
I mere end 40 år har Lisbet Dahl været en glad hundeejer.
Det var en stor sorg for hende, da hun i 2020 måtte sige farvel til Alma, der kun blev fem år.
Overfaldt andre hunde
Alma var en skøn, flot hund af racen broholmer, som Lisbet Dahl længe havde ønsket sig.
- Men pludselig blev Alma aggressiv og overfaldt andre hunde, fortæller Lisbet Dahl til BILLED-BLADET.
- Det var virkelig voldsomt, så det kunne jo ikke gå. Jeg var nødt til at sige farvel til hende.
Katten Sigurd
Siden har Lisbet Dahl været hundeløs, men har haft kærligt selskab af katten Sigurd – en flot herre af racen british shorthair.
Men snart vil lyden af små, trippende hundepoter fylde huset i Gentofte.
Revydronningen har nemlig bestemt sig for at få en lille mops.
Hvalpe i Holstebro
- Jeg har fundet to hvalpe i Holstebro, men jeg skal altså kun have den ene.
- Der er en sort og en lys, men jeg er nødt til at møde dem, før jeg kan vælge, hvilken det skal være.
Så snart taget Lisbet Dahl turen til Holstebro, og når hun kører retur, skulle der gerne sidde en lille mops i bilen.
Lysebrun – også kaldet fawn – eller sort.