Ditte Gråbøl: Sådan var min skilsmisse
Det er alt andet end unormalt at blive skilt i dag. Det er stadig ikke en rar proces, men alligevel har den 54-årige skuespillerinde Ditte Gråbøl været igennem det.
Hun giftede sig, da hun var i 30’erne, med instruktøren Niels Gråbøl, og sammen fik de to børn. Beslutningen om skilsmissen blev taget efter mange svære overvejelser, for som udgangspunkt var Ditte Gråbøl meget imod at splitte kernefamilien op.
- Ingen andre i min familie var skilt. Måske derfor havde jeg heller ikke noget specielt traumatisk forhold til det, da vi endelig tog beslutningen. Der var ligesom ikke længere noget valg, sådan var det, forklarer hun i et stort interview med magasinet Liv.
Har stadig dårlig samvittighed
Ditte Gråbøls to børn var kun fire og seks år, da skilsmissen fandt sted, og det har da også givet en del bekymringer.
- Jeg har stadig dårlig samvittighed over de år, de skulle omstille sig. De sidste mange år havde vi en 14-dages turnus, men i starten havde vi dem på skift en uge ad gangen, og det betød, at når weekenden nærmede sig, så undgik jeg helst at tage konflikterne, for nu skulle vi have det hyggeligt, inden de skulle over til deres far. Det blev et u-liv, for liv er også konflikter og at blive gode venner igen, siger Ditte Gråbøl.
Ditte Gråbøl boede heldigvis tæt på sin eksmand, så børnene blev i de samme omgivelser uanset, hvem de boede hos. I dag er børnene 21 og 20 år, og Ditte Gråbøl har fundet en ny mand i sit liv.
Kilde: Magasinet Liv
LÆS OGSÅ:
- Læs på Femina.dk, hvordan Trine Pallesens sexliv havde det efter en skilsmisse
- Få eksperternes råd på Soendag.dk: Sådan kommer du hel gennem din skilsmisse (link fjernet)