28. apr. 2023
Af Julie Nolsöe

Få det første smugkig på ny sketch i Cirkusrevyen: Sender fræk hilsen til Dansegarderoben

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Niels Ellegaard, Niels Olsen og Mads Knarreborg på slap line i dådyrs-sketch i Cirkusrevyen
Video: Luise Marie Bekker
Der er ingen tvivl om, hvor inspirationen til den nye, utroligt morsomme sketch i Cirkusrevyen kommer fra

Om en lille måned kan Cirkusrevyen byde indenfor, når det traditionsrige show har premiere torsdag den 11. maj.

Men allerede nu har de overfor pressen løftet sløret for en yderst skarp og morsom sketch, som indeholder en meget lidt diskret men tilgengæld meget morsom hentydning til dådyrs-sketchen i TV 2s "Dansegarderoben".

I "Dansegarderoben" er det dansepigerne, der først danser i dådyrskostumer, indtil de en dag vælger at udeblive på grund af en strejke.

Derfor er Preben Kaas, som bliver spillet af Anders W. Berthelsen, og Jørgen Ryg, som bliver spillet af Esben Dalgaard, tvunget til at iføre sig de afslørende kostumer og gennemføre sketchen.

Nu tager Niels Ellegaard, Niels Olsen og Mads Knarreborg sketchen til nye højder, når de hopper i dådyrkostumerne i en ny sketch i virkeligheden Cirkusrevy.

Sketchen i "Dansegarderoben" er lavet over en rigtig sketch, som Cirkusrevyen lavede i 1976.

Bag sketchen i dette års Cirkusrevy står Niels Olsen, der altså også selv medvirker i den.

I den kommende sæson af Cirkusrevyen vil Bodil Jørgensen, Merete Mærkedahl, Mads Knarreborg, Niels Ellegaard og Niels Olsen sammen med kapelmester Joakim Pedersen, instruktør Joy-Maria Frederiksen og Cirkusrevyens ensemble stå klar på scenen og sørge for stor underholdning.

Se den sjove, nye sketch i Cirkusrevyen i videoen over artiklen.

Læs mere om: