3. okt. 2014
Af Hanne Rask

Få taget en selfie med Udyret fra musicalen Skønheden og Udyret

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/tomas_ambt_kofod_som_udyret_og_maria_lucia_heiberg_rosenberg_som_belle._fotograf_miklos_szabo_rez.jpg
Foto: Miklos Szabo
På den københavnske kulturnat er det muligt at få taget en "selfie" med selveste Udyret på Det Ny Teater.

Det Ny Teater på Frederiksberg inviterer på Kulturnatten, fredag 10. oktober, interesserede med bag kulisserne på Disney-klassikeren "Skønheden og Udyret" ("Beauty and the Beast" på engelsk).

Det sker fra kl. 23.15, og er man interesseret, er der mulighed for at få taget en såkaldt "selfie" (et mobiltelefonbillede, red.) med selveste Udyret.

På aftenen er det også muligt at komme i både skræddersalen, prøvesalen og scenekældrene, der normalt ikke er tilgængelige for publikum.

Samtidig vil der være adgang til nogle af kostumerne og dekorationerne fra Det Ny Teaters opsætning af "Skønheden og Udyret".

Har man ikke mulighed for at deltage den pågældende aften, men gerne vil se selve musicalen, spiller den på Det Ny Teater frem til den 7. december.

Læs mere om: