Frits Helmuth ville være fyldt 85 år

Frits Helmuth

Frits Helmuth

Foto: All Over
Den store danske skuespiller Frits Helmuth (Pedersen) – ikke mindst elsket fra ”Dansen om Regitze” og frygtet som Lektor Blomme i ”Det forsømte forår” - ville have fyldt 85 år i dag den 3. juli.

Fritz Helmuth døde den 12. december 2004 og ligger begravet på Ordrup Kirkegård.

Men hans store skuespillerpræstationer lever heldigvis videre.

Prisbelønnet 

For rollen som Karl Åge – den godmodige mand, der var gift med titel-figuren, fyrrigt spillet af Ghita Nørby i filmen "Dansen med Regitze" fra 1989 - blev han belønnet med både en Bodil og en Robert-pris. 

Men mange husker også med gru Frits Helmuth som den sadistiske lektor Blomme i ”Det forsømte forår”.

En præstation, der udløste endnu en Robert.

Vind drømmerejse – deltag gratis

Første rolle som barn

Frits Helmuth blev født den 3 juli 1931. Og som søn af skuespilleren Osvald Helmuth havde unge Frits ikke talentet fra fremmede.

Allerede fra barnsben var han da også interesseret i skuespillerfaget. Kun 7 år gammel spillede han sin første rolle på film i "Blåvand melder storm". 

I 1943 stod han som piccolo i "Sommer i Tyrol" på scenen på Det Ny Teater, og året efter fik han æren af at deltage i farcen "Ebberød Bank" - sammen med sin far.

Succes på de skrå brædder

Som skuespiller havde gennem sin karriere et utal af karakterroller. 

På teatret spillede han igennem sin lange karriere bl.a. "Svejk i Anden Verdenskrig", "Tre søstre", "Niels Klims underjordiske rejse", "Heksejagt", "Hvem er bange for Virginia Woolf", "Magisk Cirkel", "Tribadernes nat", "Mesterklasse", "Nøglen under måtten", "Kunst" og "Harvey". 

Flere ægteskaber

Privat var Helmuth glad for kvinder.

Den 9. juni 1957 blev han gift i Kronborg Slotskirke med den svenske balletdanserinde Sarah Agneta Margareta Segerskog, men de blev skilt tre år senere. Sammen fik de sønnen Mikael Helmuth, der også blev skuespiller.

Den 17. maj 1961 blev Frits Helmuth gift igen, nu i Hørsholm Kirke, og meget tys-tys med skuespillerinden Jeanne Darville, som han fik datteren Pusle Helmuth med. Også det ægteskab varede kun tre år og endte i en stormfuld skilsmisse med fem retssager anlagt af Jeanne Darville

Fik flere børn

Den 31. juli 1971 giftede Helmuth sig på Gentofte Rådhus med registreringstekniker ved Danmarks Radio Kirsten Frederiksen. Det ægteskab varede i 25 år, og gav Helmuth yderligere tre børn. 

Derefter dannede han i to et halvt år par med Mette Zobel - enke efter Codan-direktør Hermann Zobel og boede en stor del af tiden i hendes pragtvilla i Cannes i Sydfrankrig. 

Men fra 1999 dannede han par med Oda Wiedbrecht og i 2002 mødte han overbibliotekar Birgitte Karmann Roslev, som han levede sammen med til sin død.

LÆS MERE: Bitter strid om Frits Helmuths arv

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden