14. mar. 2023
Af Helle Skram de Fries

Gemalen kunne ikke vente: Preben Kristensen fik sin 70-års fødselsdagsgave på forskud

Preben Kristensen
Preben Kristensen
Foto: Gregers Overvad
14. marts runder skuespiller Preben Kristensen 70 år og fik allerede dagen før gaven fra sin mand Søren Hedegaard.

Nogle gange er glæden ved at give så stor, at man slet ikke kan vente. Sådan er det for frisør og makeup-artist Søren Hedegaard.

Han kunne i hvert fald ikke vente med at give sin elskede mand, Preben Kristensen den gave, han skulle have på sin 70-års fødselsdag 14. marts.

Preben Kristensen og Søren Hedegaard
Preben Kristensen og Søren Hedegaard
Foto: Kaspar Wenstrup

Derfor fik Preben Kristensen gaven allerede mandag 13. marts.

Begejstret fødselar

- Jeg har fået den nyeste version af apple watch af min mand, fortæller en begejstret fødselar til BILLED-BLADET.

Preben Kristensen
Preben Kristensen
Foto: Gregers Overvad

Fødselsdagen skal fejres stille og roligt.

- Det bliver bare hyggeligt og helt privat, forklarer Preben Kristensen, der som vanligt startede dagen med et dyp i havet.

- Det har jeg gjort siden 2019, og der er skønt!

Lidt skræmmende

At runde de 70 har han det fint med.

- Alternativet er jo værre. Men det er da lidt skræmmende, når det forreste tal bliver skiftet ud, og udløbsdatoen kommer tættere på, erkender han.

Her er Preben Kristensen, da han i september 2022 fik teaterflisen på Frederiksberg - og havde sin mand Søren Hedegaard ved sin side.

Preben Kristensen og Søren Hedegaard
Preben Kristensen og Søren Hedegaard
Foto: Gregers Overvad

Livet skal leves

- Men som Frits Helmuth sagde: ”Man skal ikke bruge kostbar tid på at bekymre sig om noget, man ikke kan gøre noget ved”.

Derfor gør Preben Kristensen i stedet noget ved at leve sit liv. Både på og udenfor scenen.

Preben Kristensen
Preben Kristensen
Foto: Mikael Rieck

- Jeg er stadig nysgerrig på livet – og på at opleve noget. Så det har jeg tænkt mig at fortsætte med.

Læs mere om: