19. okt. 2009
Af af Signe Ravn

Ghita Nørby betalte formue for at tabe sig

Ghita Nørby
Ghita Nørby
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Dansk teaters førstedame Ghita Nørby brugte tusindvis af kroner på et ophold hos en italiensk slanke-guru.

Morten Grunwald kan ikke få armene ned, når han taler om slankeguruen Alain Messegué, som han tilskriver æren for sit store vægttab og gode helbred. Og den tidligere teaterdirektør er ikke den eneste, der har haft glæde af et ophold hos slankebehandleren i Italien.

"Jeg betalte 3.000 kr. om dagen bare for at bo på stedet. Men jeg fortryder ikke, at jeg tog af sted," fortæller Ghita Nørby til B.T., der fortæller, at mange af slankeguruens råd var banale, men at hun havde brug for nogen til at holde hende i ørene undervejs.

"Jeg tabte vitterlig ca. ni kilo i løbet af den uge, opholdet varede. Og det lykkedes mig at holde vægttabet i en periode. Ja, selvom det nu er mange måneder siden, så er jeg endnu ikke røget helt op i min gamle vægt," afslører skuespillerinden tilfreds i avisen.

Læs mere om: