8. jan. 2012
Af af Henrik Salling

Henning Jensen i bedring: Jeg kommer tilbage på scenen

Henning Jensen
Henning Jensen
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
For skuespilleren tog slutningen på året en drejning, som han helt sikkert gerne ville have været foruden.

I slutningen af november brækkede Henning Jensen en nakkehvirvel og den 68-årige skuespiller så sig nødsaget til at gøre det, de fleste skuespillere frygter: At aflyse en premiere. I hans tilfælde en rolle i "Gengangere", som efter planen skulle have haft Henning i rollen som Pastor Manders.

Men nu lysner det. Lige før jul blev Henning Jensen opereret på Rigshospitalet i København.

- Operationen er veloverstået, og selv om den var kompliceret, er alt gået godt, fortæller han fra sygelejet. Under hele forløbet har han haft sin elskede Solbjørg ved sin side og selv om der naturligvis var nervøsitet forud for operationen, meldes der om en vellykket en af slagsen.

- Der skete heldigvis ikke noget, som ikke skulle ske, og Neurologisk Afdeling på Rigshospitalet er vurderet som den tredjebedste i verden. Det var nu meget rart at finde ud af, siger Henning, som er ved godt mod og nu har en tilbagevenden til scenen som mål.

- Nu skal jeg i gang med genoptræning. Og i slutningen af januar, kan jeg sige, hvornår jeg kommer tilbage til scenen. For tilbage kommer jeg, fastslår han.

Læs mere om: